I fredags gik turen til NJ, for at holde hygge-pige-weekend med Edith. Jeg havde brugt MEGET tid på nettet hjemmefra for at finde ud af togforbindelserne, min host-mom har åbenbart aldrig været på et tog, så hun vidste heller ikke så meget om det. Hun prøvede dog så godt hun kunne at hjælpe mig. For at komme på toget skulle jeg til New Haven, som ligger omkring 20 min væk fra vores lille by. Jeg var så heldig at Janica gerne ville køre mig, fordi ingen fra min host familie havde mulighed for at køre mig. Nå, men vi hopper i bilen (åbenbart uden en gps) så vi havde googlet en rutevejledning. Jeg følte vi kørte i MEGET god tid, men da vi skulle køre rundt i New Haven en halv time, og spørge om vej adskillige gange for at finde stationen, var jeg lige pludselig sent på den. Helt rundt på gulvet stormer jeg ind i bygningen, og manden (idioten) forklarer mig at det tog jeg havde forberedt mig på at skulle med, er den dyreste forbindelse til New York. Så han siger ord ret "bare tag metro north til Grand Central Station, og så skal du kun gå 10 blokke for at komme til Penn Station". Penn Station er stationen hvor der er forbindelser ud til New Jersey. Dum og naiv tænker jeg cool nok, det lyder ikke til at være så langt, og hvem ville sige nej til en lille gåtur gennem NYC en dejlig fredag eftermiddag? Så jeg fik købt den rigtige (billige) billet, og smuttede på toget. Desperat skriver jeg til Edith, fordi jeg ved da ikke hvordan man finder Penn station, og hun giver mig de mest komplicerede instrukser. Heldigvis kom der senere en mere udførlig plan. Så ankom jeg til Grand Central station, og kunne ikke finde udgangen. Da jeg kommer udenfor STÅR DET NED I STÆNGER! Ikke bare en smule dryp hist og her, men virkelig så gaderne var nærmest oversvømmet. Ikke lige sådan jeg have drømt min første tur alene til NYC skulle foregå. Men får hurtigt købt mig en paraply - selvfølgelig den billigste så jeg nu havde 2 tasker og en åndsvag paraply at slås med. Jeg går i rask tempo til venstre. Der var jo 50% på at det ville være den rigtige. Overraskende nok, finder jeg efter 10 min ud af at jeg bevæger væk fra 7th avenue (som er den gade Edith har sagt jeg skal finde og dreje ned af). Så vender om og finder til sidst 7th avenue også kaldet FASHION AVENUE. Ja det er og var fantastisk! Der er the walk of fame for designere, og bl.a. Parsons hvor Projekt Runway bliver optaget. På trods af regnen, mine tunge tasker, og den laaaange gåtur, syntes jeg faktisk på dette tidspunkt at det virkelig kørte for mig. Men lige som humøret igen var på vej op, kommer en stor fed gul NYC taxa kørende forbi mig, og så kan man vist selv gætte hvad der skete... Folk sprang i alle retninger for at undgå vandet, men jeg var jo dybt optaget af at kigge alle andre steder en på gaden. Så nu havde jeg ikke kun våde fødder, men var våd helt op til armhulerne. Nå for at gøre en lang lang lang historie kort, så kunne jeg heller ikke finde stationen da jeg kom til den rigtig gade, men kender til gengæld området omkring 7th, 8th og 33th, 34th gade rigtig rigtig godt nu! Da jeg endelig fandt stationen ville jeg købe min billet inden jeg gav mig selv en tissepause (som var virkelig nødvendig på dette tidspunkt) Efter at have stået i den forkerte kø i 20 min, og have snakket med en overhovedet ikke hjælpsom dame skulle jeg prøver at finde en skranke der hed noget med NJ. Det lykkes mig efter 15 min, hvorefter jeg var nødt til at løbe ned til mit tog for at nå det. Så måtte holde mig 1 time mere. Jeg ankom et par timer forsinket til Summit, NJ, og Edith hentede mig på stationen. Det var FANTATISK at se hende, og det første hun gjorde var at køre forbi en vin-forretning. Havde en skøn weekend, men det kommer lige i et andet indlæg :)
- Lise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar