tirsdag den 18. oktober 2011

Life in Madison!

Så er jeg ankommet til min nye, skønne familie!
For at starte fra starten af, så var jeg på hotellet i Stamford fra søndag til igår (torsdag), og ikke fredag - som jeg ellers har reklameret med overalt. Jeg fandt rigtig hurtigt sammen med 2 svenskere, 1 tysker og 1 pige fra Finland. Vi havde det super sjovt sammen, og den gode ting er at de 2 som jeg nok havde det bedst med kun bor en time væk. De 2 piger Stina og Bet sy bor nærmest lige ved siden af hinanden. Så vi har allerede aftalt at vi skal mødes inde i byen, og besøge hinanden. "The orientation" var virkelig overvurderet, -altså amerikanere når de er værst! Jeg kan lige videregive nogle af de FANTASTISKE tips vi fik på det værdifulde kursus:
1. Hvis du er bange for at glemme børnene bag i bilen, kan du sætte en dukke på passager sædet for at minde dig om at du har små børn i bilen.
2. Hvis du stadig tror at du ville glemme dem, kan du altid sætte en post-it et sted du kan se den i bilen der siger "remember the kids"
3. Hvis du besvimer i huset, i supermarkedet, på gaden eller hvilket som helst andet sted er det andres ansvar at hjælpe dig, og ikke dig selv der skal sørge for at vågne op og redde børnene (Ja, der blev ved med at komme spørgsmål, hvad så hvis jeg besvimer der, hvad så hvis jeg besvimer der? bla bla bla)

Og jeg kunne blive ved.. Det er det mest åndsvage jeg nogensinde har været med til. Jeg har set folk genoplive en dukke omkring 5000 gange, så jeg ved ihvertfald hvordan man giver førstehjælp nu!
Nå men torsdag eftermiddag hentede Patty og Michael mig på hotellet. De var super søde, de virkede virkelig glade for at se mig og så havde de en sød blomst med til mig. Vi kørte hjem i en mindre bus (1 ud af de 5 biler de har) Det tog cirka et par timer, det ville normalt tage en time, men trafikken var sindsyg. Da jeg kom hjem ventede Grace og Georg på mig. De viste mig rundt, og gav mig en stor kurv med en masse forskellige shampooer, cremer, lys og gavekort til Starbucks :) Jeg synes selv at jeg har et lækkert værelse, men sammenlignet med børnenes er det ikke så fancy-pancy. Vi havde en hyggelig aften igår, men jeg var helt færdig. Så da Abby kom hjem fra træning sagde jeg pænt hej til hende, og smuttede i seng. I dag har jeg været rundt og se lidt af byen, været nede og købe nogle få ting jeg manglede og så har jeg set de forskellige skoler.
En anden af de virkelig vigtige regler vi fik på kurset, var at vi ikke må være alene med børnene de første 3 dage. Alligevel fik jeg lov til at hente Grace fra skolen, det er rart at de ikke er så strikse med reglerne i familien. Jeg har også mødt Dwight idag, han har været rigtig sød og spurgt en MASSE til Danmark. Han havde virkelig læst på lektien, så havde ikke rigtig noget nyt at fortælle.
En anden regel er at jeg ikke må skrive noget om hvad mine rutiner sådan er, og jeg må heller ikke poste nogen billeder af familien (ikke engang sende en e-mail med et par billeder!) Så bloggen bliver nok ikke så juicy som jeg havde satset på, men nu må vi se:)
Jeg vedhæfter lige nogen billeder fra hotellet og New York turen vi var på onsdag aften.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar