torsdag den 6. oktober 2011

New York City Baby!!!

Så er det vist tid til en lille opdatering. Sidste weekend bruge jeg noget af tiden på at gå til alle børnenes aktiviteter, bla football og cheerleading. Min Host mom havde fødselsdag søndag, så til datterens cheerleading-ting sang de alle sammen fødselsdagssang for hende som en overraskelse:) Jeg havde købt et tæppe/sjal ting til hende, fordi det var det eneste jeg vidste hun ønskede sig. Jeg købte selv tæppet kort efter jeg kom, og hun har været død misundelig lige siden, og gaven faldt heldigvis i rigtig god jord:)
Lørdag aften, mødtes jeg sammen med 3 andre au pairs, en gruppe drenge her fra Madison. Min host familie introducerede mig til en af dem en af de første dage. Det var fedt at se nogen på ens egen alder, og endda 'lokale' som kunne fortælle os lidt om hvor man kan gå i byen, og hvor man kan komme i nærheden af alkohol selvom at man ikke er fyldt de gylde 21!
Søndag tog jeg bilen ned til Bronxville, hvor min svenske veninde (Stina) bor. Det var lækkert at have bilen, og gps'en sagde det ikke ville tage mere end 1 time og 15 min. Det tog selvfølgelig tættere på 3 pga. den åndsvage trafik der altid er her, specielt ind til New York. Igen havde jeg følelsen af at det her kører sgu da meget godt for mig. Helt op for radioen, en god omgang Starbucks, og jeg fik drejet af de rigtige steder. Men der er jo ingenting der skal være nemt åbenbart, så efter ca 1 1/2 times kørsel ringer Stina. Hun var helt ude af den og til sidst forstod jeg hvad der foregik, hun havde været i et biluheld. Inden jeg fik svar på om hun var okay, havde hun lagt på igen. Hun fik dog forklaret mig at jeg bare skulle fortsætte ned til hende. Så jeg sad i panik på motorvejen og fik til sidst fat i hende igen, der var heldigvis ikke sket noget alvorligt, men begge biler familien var kørt i var god smadret. (Hun var på vej hjem fra ferie i Maine med hendes host familie) På den positive side var familien der, og så at ulykken ikke var hendes skyld.
Nå, de kom lidt senere til huset end jeg gjorde, men vi fik hurtigt tømt bilerne og så løb vi ned til toget. Vi spiste aftensmad på Times Square sammen med 3 andre svenskere. 2 af dem er au pairs og den sidste er kærester med en ishockey spiller. Vi havde rigtig hyggelig aften med god mad og lidt shopping:)
Mandag var det egentlig planen at Stina og jeg ville have været ind til byen, men vi blev enige om at blive ude i det område vi var i. Vi fandt et rigtigt godt mall, og fik shoppet igen igen:D Jeg kørte hjem ved 2 tiden, og det passede med at jeg kunne hente den mindste dreng fra skole, som går i skole rimelig langt her fra Madison.


Søndag aften i NYC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar